• Klubmødet 30. oktober i Odense
• Årets klub 2011 hyldes alligevel på generalforsamlingen.
• Tættere samarbejde med Dansk Ride Forbund (DRF)
• Spørgeskemaundersøgelse.
• Vind 2 x gavekort på 1.000 til OK Benzin – ansøgningsblanket skal fremsendes senest 21. november til OK Benzin.
• Samarbejde med Freka vedr. tekstiler m.v.

Læs klubnyt her.

Se lille film af de næsten 100 islandske heste der deltog.

Hej alle DI-klubber,
Klubmøde søndag d. 31 oktober 2010 kl. 9.30 på Midtfyns Fritidscenter, Søvej 34, 5750 Ringe.

Vi begynder med morgenkaffe og kl. 10.00 er vi alle samlet.

Velkomst og præsentation ved Rose Henriksen, formand for klubkomiteen.

Klubblade
Inger Frederiksen, Klubkomiteen og redaktør af Lokalklubben Geysirs klubblad kommer med et oplæg med ideer og inspiration til spændende klubblade. Hvordan får vi samlet stof til bladet? og hvordan får vi aktiveret klubbens medlemmer til at være aktive omkring bladet?
Alle klubber opfordres til at tage en stor stak blade med, så der kan byttes.

Udendelse af klubblade
Martin Skov fra Sporti kommer og fortæller bl.a om, hvordan klubberne mest praktisk kan sende klubblade ud til medlemskaber. Martin Skov følger også op på brugen af Sporti i klubberne. Sporti har flere nye tiltag.

KL. 12.00 er der en lækker frokost.

Kl. 13.00 kommer Karen B. Rasmussen fra uddannelsesudvalget og fortæller om, hvordan I kommer i gang med ridemærkekurser i klubberne og hvordan det kan gøres til en rimelig pris. Ridemærkekurser er en rigtig god aktivitet i klubberne.

Og så skal der være tid til snak og erfaringsudveksling mellem klubberne.
Og orientering fra Klubkomiteen : Evaluering fra Jelling –Event – Heste på Hærvejen. Er det noget vi skal gentage? – måske et andet sted i landet.
I 2011 er der Aktivitetsuge i Kompedal Plantage – planlægning er i gang.

Link til tilmelding

Dagen er gratis for én fra hver DI-klub, hvis I kommer flere, hvad I selvfølgelig meget gerne må, så koster det kr. 300,- for øvrige deltagere.

Vi håber at se så mange klubber som muligt.

KL. 16.00 siger vi farvel og tak for dagen.

Vi ses!

Klubkomiteen

Jeg skulle udstilles!! Der skulle komme en masse mennesker og kigge på mig og der var også en dommer der skulle fortælle hvad han syntes om mig. Ikke at jeg kunne bruge det til noget – jeg ved da godt at jeg er smuk og jeg ved at min søde menneske også synes jeg er dejlig. Hun kalder mig sin gulddreng. Men hvis hun synes det var sjovt at udstille mig…. så gør jeg det  :-)

Det var en rigtig varm weekend og da de første tusinde mennesker (mindst!  :-)) havde stukket fingrene ind for at snakke med mig – trak jeg mig altså tilbage så de ikke kunne nå mig. Men så kunne jeg stå og kigge på dem i stedet for.

Jeg fik en ny ven derinde. Det var da vi skulle ride kvadrille… Der kom jeg til at gå ved siden af Atli. En rigtig sød dreng (ligesom mig). Han havde prøvet det før og kunne lige fortælle mig hvordan man skulle gøre de forskellige ting. For – nej hvor jeg synes musikken var høj og så tillod alle menneskerne sig at klappe af MIG… Jeg spurgte flere gange mit søde menneske om vi ikke skulle skynde os ud – men det synes hun ikke… og igen… så får hun sin vilje . Den ene dag da vi skulle ride kvadrille drillede Atli mig. Han FORLOD mig lige som vi skulle til at dreje 2 og 2 ned af langsiden. Det blev jeg altså noget forskrækket. For hvem skulle nu fortælle hvad jeg skulle gøre??? Men mit søde menneske havde heldigvis helt styr på det og det gik fint – og til sidst kom Atli tilbage til mig igen. Sådan en frækkert… Jeg sagde også til ham at det var en dum leg og at han ikke skulle gøre det igen.

Jeg var faktisk inde i den store ring mange gange i løbet af weekenden. Jeg fik nemlig også ærespræmie og så skulle jeg ned og stå rigtig flot foran det store røde hus mens mit søde menneske fik min gave. Mit søde menneske sagde, at jeg havde været den sødeste islandske hingst derinde. Hmmm… ja selvfølgelig

Men nej hvor var det dejligt at komme hjem til min egen fold igen, hvor jeg kan holde øje med hopperne og løbe som det passer mig.

Sommeren har bare været varm…. Mit søde menneske tog mig med til vandet sammen med min veninde Sif og min ven Sorti (i kan godt huske han var med da vi mødte uhyret der var forklædt som skraldebil ikke?). Vi red helt ned til vandet og jeg ved jo at det kan finde på at angribe – så jeg holdte mig lige bag ved Sif. Ikke at jeg var bange men mere hvis der skete noget med hende, så kunne jeg hente hjælp! Lige den dag duftede Sif rigtig dejligt så jeg synes det var lidt hyggeligt at gå bag hende… Men hun snød mig… for uden jeg havde set det var hun gået ud i vandet og jeg var jo gået med – uden at lægge mærke til det…. Men nu jeg var derude, så var det faktisk rigtig dejligt at blive kølet af. Mit søde menneske sagde at jeg godt kunne gå længere ud og pludselig kunne jeg ikke bunde… MEN VED I HVAD??? Uden at vide at jeg faktisk kunne – så begyndte jeg at svømme. Nøøøøj det var fedt…. Mit søde menneske blev vist lidt våd, og hun sagde noget om vand i skoene…. Men nææææ det havde jeg ikke… Sif og Sorti var også ude og bade og vi syntes det var en dejlig tur. Jeg har været i vandet mange gange siden og HAR fået dresseret det til ikke at angribe mig.

Nååå ja for resten – der er også kommet et lille føl her. Et smukt rødbroget hoppeføl. Ja faktisk kunne jeg godt have været far til hende – så smuk er hun. Men det er en hingst fra min hjemø – der også er flyttet til Danmark – der har æren. Han hedder Skrudur fra Litlalandi.

Men til næste år… så skal jeg være far…. Jeg glæder mig til at se nogle af mine små afkom løbe rundt i folden og råbe HEJ FAR – De bliver helt sikkert lige så smukke som mig – og nååå ja også som deres mødre.

Mine hopper er begyndt at komme på en anden græsfold om natten – hvor jeg ikke kan se dem. Så bliver jeg noget ked af det… og det fortæller jeg så mit søde menneske. I starten kom hun bare ud til mig og snakkede, men da jeg blev ved med at være ked af det – så tog hun mig til sidst ind i min dejlige boks. Der står jeg nu hver nat og hygger mig med foder og hø… og venter på at jeg igen kommer ud og kan se mine hopper, når de kommer på den anden fold om morgenen.

Det var lidt nyt fra mig.

Vrinsk fra Brennir fra Holtsmula – nu med svømmefødder…

Jeg sadlede op med det samme vi ankom og så varmede jeg Randver op. Jeg blev lidt overraskede over at der var 5 dommere, jeg troede kun der var 3 dommere. Mens jeg varmede op holdt jeg også øje med, de som var inde på banen før mig. Pludselig var det så vores tur og jeg red ind på banen og tænkte så er det nu det gælder. Vi var to rytter på banen. Jeg syntes, det gik godt den første vej rundt. Da vi vendte var Randver lige ved at slå over i galop i det ene sving, men jeg fik ham hurtig over i tölt igen.

Lige pludselig så var det over og vi skulle ride ud igen. Da vi fik karaktene blev jeg glad for det var mere end jeg havde regnet med at få. Så kom vendte tiden på at alle ryttere skulle ride færdig i T8. Da resultat kom for T8 blev jeg meget overraskede, for vi havnede på en delt fjerde plads og skulle videre i finalen. Hold da helt op ikke bare var mine kriterier opfuldt, men jeg skulle også ride igen og en da i finalen.

I finalen red vi alle fem på banen og igen syntes jeg det gik godt for Randver og jeg. Da vi havde redet færdig blev vi bedt om at ride til udgangen og sidde af. Så kom der nogle af dommerne hen og sagde at vi kunne spænde op. Hvad skal vi spænde op? tænkte jeg og måtte lige spørge en af de rutinerede rytter. Det var så men bare næse remmen, dommeren skulle se i Randvers mund om der var nogle sår. Det var der ikke og så spændte jeg næse remmen igen. Så kom den endelig afgørelse for klassen T8. og jeg var godt nok spændt på hvilke plads vi ville få. Vi fik en flot fjerde plads Randver og jeg. Hold da op hvor var jeg bare stolt af min hest og mig selv. Første gang vi stiller op til et ridestævne og så får vi sådan en flot plads, det var meget mere end jeg havde forventede. Randver og jeg kunne så kører hjem med en flot gul rosette og det er nok ikke sidst gang vi prøver et ridestævne.

Lene Kildegård Jensen

Natacha forklarer om principperne og demonstrerer med sin nye hest på 4 år.

Hun har arbejdet med den i 9 måneder og det er første gang de er “i  byen” sammen. Først fra jorden, så til hest med snoregrime …

I starten af april kom mit søde menneske og striglede mig og Sif rigtig fint. Vi skulle til stævne, sagde hun. Jeg vidste ikke hvad stævne var for noget, men Sif fortalte mig, at det er når en masse mennesker og deres heste samles og skiftes til at ride rundt og rundt og rundt og rundt….. Nogle gange er der nogen som skal ind og ride rundt og rundt én gang til. Det var ikke altid til at vide om man skal det – men det var som regel de gode der skulle… Sif havde prøvet det mange gange og hun sagde, at det var sjovt. Så det var jeg helt sikker på at jeg også synes. Sif har jo nemlig altid ret.

Det var rigtigt!! Det var sjovt at være til stævne. Men også MEGET spændende. For der var mange andre heste som jeg lige skulle sige hej til, og jeg skulle jo også se lidt på omgivelserne. Jeg var åbenbart god – for jeg var inde og ride hele fire gange den dag. Jeg fik også 2 rosetter med hjem. Dem brød jeg mig altså ikke om at få sat fast i mig. Så dem fik mit søde menneske lov til at holde.

Sif fik også en roset med hjem – så vi var rigtig stolte (og meget trætte) da vi skulle hjem igen.

I slutningen af april kom mit søde menneske igen og sagde, at nu skulle vi ud og køre langt. Og jeg skulle køre helt alene – og helt til Herning. Jeg skulle kåringsbekræftes…. sagde hun. Hmmm…. Heller ikke dét danske ord havde jeg helt forstået. Men det gjorde i hvert fald ikke ondt. Jeg blev gjort rigtig flot og fik vasket hale og hove, og var så fin at jeg næsten ikke turde bevæge mig for ikke at blive snavset… Vi kørte og kørte og kørte i laaaaaaang tid. Men endelig var vi fremme. Så blev jeg taget ud og det bedste af det hele var, at jeg så fik lov at gå og græsse. Jeg ved jo godt, at jeg skal passe på græsset. Så jeg spiste det meget forsigtigt .

Efter noget tid blev jeg trukket ind i en hal, og så kom der en dame og hun kiggede på mig alle mulige steder og spurgte mit søde menneske om alt muligt. Lige pludselig tog hun fat om mine ædlere dele med en mærkelig tang. Hmmm… Nu er jeg jo en sød og venlig hingst, så jeg gjorde ikke noget. Men hvem bryder sig om det??? Så sagde hun pludselig 5,5. Nej nu må du lige stoppe dame – tænkte jeg…. Jeg har altså kun 2 dernede. Inden jeg så mig om, havde hun taget fat om den anden med den underlige tang og sagde igen: 5,5. Hmmm… tænkte jeg. Hvis ikke mit søde menneske siger noget – så gør jeg heller ikke. Men hvad det skulle gøre godt for? Det ved jeg altså ikke…. Det hele tog måske 10 minutter. Og da vi kom ud – skulle vi bare hjem igen. Det var godt nok ikke meget jeg skulle gøre for at blive kåringsbekræftet. Det var noget nemmere end at være til stævne synes jeg.

Et par dage efter kom mit søde menneske igen og sagde, at nu skulle vi til stævne i Herning – samme sted som jeg blev kåringsbekræftet. Og denne gang skulle Drift med. Hyggeligt… for det var altså en laaang tur. Drift har jeg vist ikke fortalt om. Hun er en smuk sortbrun hoppe, der er rigtig god til at gå til stævne. Det er også mit søde menneske der rider på hende. (men jeg er ganske sikker på at hun bedst kan lide mig!! J). På vejen til Herning fortalte Drift mig, at hun havde været til stævne MANGE gange, så hun vidste lige hvordan man skulle gøre. Jeg fortalte hende, at jeg faktisk også havde været til stævne, og faktisk havde fået 2 rosetter med hjem. Hvilket jeg var meget stolt over. Drift svarede, at hun nok havde vundet omkring 40 rosetter – og så syntes jeg, at vi skulle snakke om noget andet….

Nøøøøj – da vi kom til Herning…. Jeg siger jer… der var fuldt af heste. Alle steder…. Og alle sammen sagde hej til mig! Jeg mente, at jeg skulle svare dem alle sammen – men det mente mit andet søde menneske ikke. (det er ikke hende der rider mig – men ham der sørger for at jeg får vand og foder osv.). Jeg tror ikke helt han var klar over at det jo var til mig – og kun mig – at alle de søde hopper sagde hej. Men i hvert fald, så kom jeg ind og stå i en boks hvor jeg slet ikke kunne se alle de søde piger… øv øv og øv.

Da mit søde menneske tog mig ud og ride om aftenen, måtte jeg jo lige fortælle hende at der var en masse jeg lige skulle hilse på og fortælle, at jeg faktisk om formiddagen lige havde fået min bedækningstilladelse med posten. Men ak og ve. Heller ikke hun synes, at jeg skulle gøre det. Hun sagde, at jeg skulle gå ordentligt og slippe biddet. Jeg siger jer… det er altså mange ting man skal koncentrere sig om på én gang.

Jeg var så god om lørdagen, at jeg skulle i en b-finale. Ikke at jeg aner hvad det stod for. Men jeg gætter på at det selvfølgelig betød Brennir-finale. Egentligt lidt sejt ikke?

Puuha – vel hjemme igen – hvor jeg lige kunne slappe af nogle dage før mit søde menneske kom og sagde, at nu skulle vi ud og køre igen. Denne gang skulle vi til hingsteshow – men heldigvis ikke i Herning denne gang. Vi skulle kun køre en times tid. Jeg blev igen gjort rigtig smuk af mit søde menneske. Ikke at det jo tager så lang tid. For jeg er jo smuk i mig selv. Men jeg havde måske nok en enkelt eller to spåner i håret, som hun lige kunne tage ud.

Til hingsteshowet skulle jeg og ca. 20 andre smukke drenge ride frem og tilbage – hver for sig. Så alle kunne se hvor gode og smukke vi var. Det var jo ikke særlig svært. Og menneskerne klappede også af os. Bagefter skulle vi ind og stå på noget græs og forsætte med at se smukke ud. Altså, det kunne jeg jo sagtens klare MENS jeg græssede. Desværre blev jeg bare lidt forstyrret af, at der var nogle der tog billeder (i kan godt huske det jeg fortalte med blitzlys). Og jeg kan altså ikke lide at de sådan forsøger at stjæle min sjæl. Jeg bliver lige forskrækket hver gang de gør det. Men ellers var græsset rigtig fint – og der kom også mange mennesker hen og klappede mig og synes jeg var en smuksak!

Det var nyt for denne gang.

Vrinsk fra Brennir fra Holtsmula

Se!!! nu har jeg næsten fået en snefrakke på.

En dag da mit søde menneske trak mig ud til min fold, kunne jeg dufte noget som jeg ikke helt kunne finde ud af hvad var. Men da jeg kom ud af ridehuset blev jeg nød til at stå stille og trække vejret helt ned i lungerne. Nøøøøj hvor det var en vidunderlig duft. Mit søde menneske havde hentet noget af Island ned til mig…. Der var SNE overalt. Jeg blev bare så glad. Jeg havde travlt med at komme ud i folden og da jeg ENDELIG blev sluppet måtte jeg lige rundt i hele folden og tjekke at der var sne alle stedet. Og det var der!!! Og lige så langt jeg kunne se fra min fold kunne jeg se sne. Hvor var jeg bare lykkelig. Jeg blev nød til at rulle mig flere gange og lave små huler med mulen. Og for lige at vise mit søde menneske hvor glad jeg var, så lavende jeg også en masse badutspring og hop på stedet. Ikke nok med at mit søde menneske har hentet noget af Island til mig – næææ hun sørger også for, når jeg har leget alt sneen flad, at der så kommer et fint lag igen jeg kan lege i. 

Jeg har for resten fået en ny ven. Sorti hedder han. Han er den ældste hest på Troldebo. Han bliver 21 år lige om et par måneder. Mit søde menneske siger at han er en sur gammel hest – men hun smiler når hun siger det – så jeg tror ikke helt det passer. Han bliver kun redet af børnene her i Troldebo, for mit søde menneske siger at vi skal passe på ham når han er så gammel. Men Garri (i kan nok huske min foldkammerat) har fortalt mig at henne på folden er Sorti ligeså fræk som alle de andre drenge. 

En dag da jeg var på tur sammen med Sif og Sorti fik jeg øje på et farligt uhyre med blinkende lygter på taget. Den kørte fra hus til hus og spiste indholdet af deres skraldespande. Mit søde menneske sagde at vi skulle tølte forbi den når den holdt stille – men lige da vi var på siden af den sagde den en lyd. Jeg skyndte mig at hoppe ned i grøften ved siden af og gemme mig i en stor snedrive som gik mig helt op til maven. Her stod jeg helt stille indtil den kørte væk. Så kunne jeg hoppe op ad grøften igen og ride videre. Sorti spurgte hvad jeg var blevet bange for? Jeg måtte så fortælle ham, at jeg absolut ikke blev bange – men jeg var åbenbart den eneste der havde tænkt på at den kunne have haft ædt os, og så måtte jeg jo handle hurtigt og gemme mig. For hvad hvis den nu havde spist ham og Sif – så var jeg den eneste der kunne have hentet forstærkning. Heldigvis gik det ikke så galt – men man ved jo aldrig. Og så snakkede vi ikke mere om det…. 

Mig og Sif på (glat)is i ringsted

Nu har jeg også fundet ud af hvad de smarte lufthuller i skoene er godt for. Det er fordi jeg kan gå på vandet… Altså når det er frosset. Jeg har to gange været med Sif ude og gå på is. Det er rigtig sjovt. Første gang var inde midt i en by og vi skulle ride i en stor firkant hvor der var is i. Jeg skulle lige meget forsigtigt prøve om det nu også var sikkert. Så jeg satte det ene forben ind på isen og inden jeg havde set mig om var jeg skubbet ind af Sif, som overhovedet ikke forstår at man skal undersøge om tingene nu er sikkert først. Men heldigvis var det helt sikkert og jeg passede godt på Sif hele vejen rundt. Det vil sige at vi gik helt tæt sammen – og NEJ det var ikke fordi jeg troede det var farligt!! 

Vi skulle ride et program sammen med 10 andre heste og deres mennesker. Det synes jeg faktisk vi var helt gode til… Da vi var færdige klappede alle menneskerne der så os – og så bliver man altså lidt stolt. 

Et stykke tid efter skulle vi igen ride på is i en anden by. Denne gang var det om aftenen og der var en masse lys der hvor vi skulle ride. Men det værste var at der var skyggemænd… De sneg sig langs mig og hvis jeg drejede, SÅ DREJEDE DE OGSÅ! Jeg skulle jo igen fortælle Sif at hun liiige skulle passe på. Men nej…. Hun havde selvfølgelig ikke set dem. Heldigvis skete der ikke noget. De havde nok spist tænker jeg. I hvert fald red vi hele programmet ligesom sidst uden problemer. Ind i mellem var der også sådan nogle blinkende lys der lige kom ind i øjnene på mig. Jeg var sikker på at det stjal min sjæl. Jeg blev altså meget forskrækket. Sif sagde at det var blitzlys og det måtte man finde sig i når man er en stjerne. Og hvis Sif siger det, så ved jeg det passer. Men jeg synes altså stadig det er noget underligt lys. 

Hold da op der er sket meget… Sneen fra Island er forsvundet igen og nu er der ved at komme dejligt græs op i folden. Min fold er blevet indskrænket noget. Men mit søde menneske siger at det er fordi græsset skal have ro. Underligt for jeg går ellers meget forsigtigt på det og når jeg spiser af det gør jeg det også meget forsigtigt. Det værste ved at folden er blevet mindre, er at jeg ikke kan se til mine piger. Jeg plejer ellers altid at have styr på dem. Men nu kan jeg kun se dem hvis de går helt ned i hjørnet af deres fold. Så kalder jeg bare på dem i stedet for. For lige at fortælle at jeg altså stadig er her. 

Nå det var lidt nyt fra mig. 

Brennir fra Holtsmula

Lørdag d. 20. marts 2010 fra kl. 8.30, kan du få mulighed for at ride en udtagelse, som bliver optaget på video, og senere på dagen få kommentarer af FEIF dommer JENS KRARUP.

Hver ekvipage har 10 minutter til rådighed og Jens vil evt. komme med bemærkninger undervejs. Om eftermiddagen vil han gennemgå videoen af hver enkelt ekvipage.

Klasser:
Du kan vælge èn af følgende klasser; 4.1, T.1, 5.1, T.2, 4.3 og T.5

Der rides efter RID 2009, dog med undtagelse af 4.3 og T.5 hvor du rider alene og ikke på speakers kommando.

Sted:
Det hele foregår på Ågerupgård, Ågerupvej 89, 4390 Vipperød, det praktiske i ridehuset og teorien i rytterstuen.

Pris:
250 kr. for Faxi-medlemmer
300 kr. for ikke-medlemmer.

Med i prisen er kaffe, the og “snoller” til eftermiddagens teori.
Medbring selv frokost, øl og vand kan købes.

Tilmelding:
Kan ske via Sporti fra d.1.3 kl.20.00 og frem til d.5.3 kl.20.00 – max 18 deltagere
Link til tilmelding er på vej…..

Der optages venteliste på max. 5 personer. Ventelisten er kun åben i tilmeldingsperioden.
Tilmelding til ventelisten er på samme vilkår som alm. Tilmelding, se nedenfor. Fordelen ved at tilmelde dig ventelisten er at du automatisk vil blive tildelt en plads, dersom nogle af deltagerne melder fra. Venteliste pladser tildeles evt. ledige pladser i den orden de er kommet ind.

Tilbagebetaling:

• Har du meldt til og melder fra inden 5. marts tilbagebetales det fulde deltagergebyr *).
• Er du på ventelisten og kommer ikke med tilbagebetales det fulde deltagergebyr *).
• Melder du fra efter tilmeldingsfristens udløb, tilbagebetales deltagergebyret *) minus 50 kr.
• Ved aflysning tilbagebetales det fulde deltagergebyr *).

*) Alle tilbagebetalinger omfatter kun deltagergebyret og er ekskl. gebyrer til Sporti og PBS.

Der skal, som ved et rigtigt stævne, fremvises Tro og love erklæring, Stævnepas eller hestepas/kopi af stamtavle samt gyldigt vaccinationskort.

Program og praktiske meddelelser udsendes pr. mail ca. en uge før.
Spørgsmål stilles til Diana 4239 0886 eller Line 2274 7869

Med Venlig Hilsen
Diana og Line

 Weekenderne er: 17/18 april – 22/23 maj – 19/20 juni - 7/8 august

På kurserne vil der bl.a blive lagt vægt på: 

• indarbejdelse af smidighed
• rytterens indvirkninger
• bedre balance i tølt
• gangartstræning som helhed
• ønskes der stævnetræning er der også mulighed for det.

Heste og rytteres udannelse er ofte meget forskellige og, da det er dine behov der skal være fokus på, vil kurserne være en blanding af eneundervisning og hold ridning med max 2. personer pr. hold, således at du og din hest kan får så meget med hjem som muligt.
Kurserne består af både undervisning og teori.

Efter hvert kursus vil der blive udarbejdet en personlig træningsplan for dig og din hest

For jer som ikke har deltaget i disse kurser før, kan det nævnes, at Angela har undervist siden 1986 og selv igennem mange år har redet konkurrence på højt plan. Derudover sørger Angela for til stadighed for at søge inspiration og ny teori, ved selv at modtage undervisning. Hun har bl.a deltaget på Eyjolfur kurser 2 gange årligt de sidste 8 år. Dette gør at hun hele tiden forny sin viden og undervisning, så der er altid ny inspiration at hente med hjem fra hendes kurser. 

Pris pr. kursus er kr. 750.00.
Tilmelding og betaling sker via Sporti.

Tilmelding er åben indtil 14 dage før kurset.
Din tilmelding er bindende.

En lille vinterhilsen fra Familien Jacobsen. Der er ikke nogen særlig historie bag billederne. Jeg syntes bare jeg ville dele et par billeder med jer.

Snelandskab og isbamser – man får jo ikke bedre motiv. Smukt er det – selvom vi efterhånden er begyndt at spejde efter forår og sommer, hvor vi kan mødes i det velkendte, gode Faximiljø med vores dejlige heste.

Håber alle nyder de smukke vinterrammer og på glædeligt gensyn i Faxi-regi.

Mange venlige hilsner
Stine Møller Jacobsen

Prá i snevejr	Mars i snevejr
Kong Baldur	Baldur og Silfri
Silfri i sne

Her er jeg - er det ikke en fin snemule....

Jeg hedder Brennir og er en 6 års hingst der taler flydende islandsk. Jeg kom til Danmark lige i starten af oktober 09 og flyttede ind på Troldebo. Et lille hyggeligt sted hvor jeg har min egen bolig – lige overfor damerne. I folden kan jeg også holde i øje med dem – og samtidig kikke ind til mine mennesker. Dejligt sted… og fin udsigt. Der er faktisk også bjerge lige som på Island.

Jeg har en foldkammerat. Garri – en 3 års vallak. Når han besøger mig får vi leget rigtig meget. I starten skulle jeg lige fortælle ham at jeg var en fin hingst fra Island – men det var han egentlig ligeglad med. Han ville hellere lege…. Så nu leger vi bla. ”bide knæskaller”. Det er mægtig sjovt. Det gælder om at få bidt i den andens knæskal uden selv at bliv bidt. Der er forskellige finter man kan bruge. Fx gå i knæ mens man bider eller lade som om man vil græsse og så lige hurtigt bide.

Vi har også en ”danseleg”. Det er når jeg bider Garri i rumpen og han forsøger at bide mig i rumpen. Så gælder det om at dreje hurtigt rundt så den anden ikke når at bide.

Endeligt har vi ”hurtigløb”. Det går ud på, at vi står i hver sit hjørne af folden og så løber vi alt hvad vi kan mod hinanden for så til sidst at stejle op ad den anden. Det er også rigtig sjovt.

Jeg har faktisk også en bedste veninde. Det er smukke Sif. Hun er altid med mig når jeg og mit søde menneske rider i det grønne ridehus.

Første gang jeg mødte Sif var en dag da jeg havde boet her i ca. 3 uger. Så trak mit søde menneske mig op i traileren og vupti… der stod smukke Sif. Jeg skyndte mig at fortælle hvem jeg var og faktisk synes jeg Sif var lidt uinteresseret…. Men på turen til det grønne ridehus fik vi alligevel snakket lidt. Sif fortalte om de andre heste her. Og at der kun var 2 der var ”ægte” islandske. De andre var bare indfødte.

Pludselig stoppede vi og mit søde menneske trak mig ud – og jeg opdagede til min store forundring at jeg var i et stort ridehus fuldt af KÆMPE pindelignede lignende ting der var stukket i jorden. Sif fortalte mig at det hed skoven. Jeg siger jer…. Det var så stort at man ikke kunne se siderne på det grønne ridehus og der var flere ind og udgange. Da jeg først fandt ud af at de forskellige grene ikke var farlige og at de rent faktisk hedder træer, så havde vi en rigtig god tur. Sif var rigtig god til at fortælle om de forskellige ting. Og mit søde menneske klappede mig mange gange.

Vi har flere gange været i det grønne ridehus og det er rigtig sjovt. Nogle af gangene er det sammen med nogle af de andre venner jeg har fået her.

Sidste søndag var vi også af sted – og bedst som jeg gik glad og fro på min grønne sti – så holdt den pludselig op!!! Alt det grønne forsvandt og blev til noget underligt hvidt/gråt noget. Jeg standsede selvfølgelig omgående. Tænkt hvis det opslugte mig eller noget…. De andre, som alle gik foran mig, var uden videre gået ud i det og havde vist slet ikke opdaget at det var yderst farligt at bevæge sig derud.

Mit søde menneske sagde at det var strandsand og at jeg bare kunne gå derud. Så efter jeg havde bedt min sidste bøn og forsigtigt trådte et forben derud (uden jeg blev opslugt) så fulgte de 3 andre ben med og jeg stod nu ude i strandsandet….

Min bedsteveninde Sif var gået videre ud i VANDET!!! Har i hørt noget så underligt som at gå ud i vandet??? Som om jeg nogensinde havde forsøgt at tage bad i mit vand. Neeej den synes jeg godt nok var lige langt ude. Men de gjorde det næsten alle sammen og nogle legede med mulen med det. Meget underligt…. Mit søde menneske sagde jeg skulle gå ned til vandet og med meget forsigtige skridt tog jeg mod til mig og gik derned. Jeg ville lige undersøge om det smagte ligesom derhjemme. Men bedst som jeg skulle til at stikke mulen ned – BLEV JEG ANGREBET af vandet. Der kom en masse vand som gjorde sig højere end det andet og det havde retning lige mod mig og mine venner. Jeg nåede at springe mindst 4 meter ind på strandsandet og se alle de andre blive angrebet af vandet. Men underligt nok skete der ikke noget med dem. De blev ikke engang bange… hmmm… Sif fortalte mig senere at det hed havet og smagte af salt og man kun kunne lege i det – ikke drikke det. Og det der havde angrebet os hed bølger – og var åbenbart ikke farlige…

Da jeg nu stod langt væk fra vandet fandt jeg ud af at det strandsand faktisk var rigtig rart af stå i. Så ganske forsigtigt (selvfølgelig uden at mit søde menneske mærkede det) sank jeg sammen i alle 4 ben. Det måtte være en skøn fornemmelse at rulle sig i det strandsand…. Men lige da jeg havde fået krøllet benene sammen og skulle til at rulle – så råbte de andre mennesker op og mit søde menneske sagde, at det måtte jeg ikke. Så måtte jeg med uforrettet sag rejse mig op igen men blev da lige nød til at ryste hele kroppen for at få sandet af.

Så nu kender jeg 3 slags ridehuse. Det almindelige der er lige ved min bolig, det grønne hvor man rider eller kører ud til og som er fyldt med store træer og så det hvide eller grå hvor der findes rigtig meget sand og vand.

Det er mægtig sjovt at være i Danmark og måske fortæller jeg mere en anden dag.

Brennir fra Holtsmula

Rigtig stort tillykke fra FAXI.

Pokalerne fra venstre: Årets avler 2009 – Mjölnir-pokalen skænket af Stutteri Mjölnir v/Lotte Berg og Haraldur Sigvaldson. Højst kårede danskavlede 7-års hingst Magnus fra Dalur Krafla-pokalen skænket af Stutteri Krafla – Maria Ammizbøll. Højst kårede danskavlede hingst ved DI-A arrangeret international FEIF-kåring.Saga-pokalen skænket af Stutteri Dyrlundgård v/ Torben Haugaard.

Højst kårede danskavlede 4-års hingst Svalur fra Dalur Stutteri Lærkegårdens glasfad

• Valg til klubkomitteen
• Klubmøder
• World Cup
• Ice-test kursus
• Heste-Event i Jelling d. 12. juni 2010 – Heste på hærvejen i 1000 år
• Sidste nyt
• Idder og forslag til Klubkomiteen

Læs hele info her