Jeg har bare så meget jeg skal fortælle jer… hmmm… lad mig se. Jeg har været på dyrskue, jeg har lært at svømme og så skal jeg være far!
I starten af juni blev jeg vaske og pudset over det hele. Som jeg tidligere har fortalt, så er jeg jo smuk i mig selv – men hvis det kan gøre mit søde menneske glad – så stiller jeg da gerne op til en vaskning… Bagefter blev min veninde Sif og jeg kørt til Roskilde dyrskueplads hvor jeg fik min egen boks og kunne lige kigge over til Sif som havde fået en åben boks skråt overfor mig. Den første dag var der en masse larm og en masse heste der vrinskede til hinanden. Måske det var længe siden de sidst havde set hinanden…
Jeg skulle udstilles!! Der skulle komme en masse mennesker og kigge på mig og der var også en dommer der skulle fortælle hvad han syntes om mig. Ikke at jeg kunne bruge det til noget – jeg ved da godt at jeg er smuk og jeg ved at min søde menneske også synes jeg er dejlig. Hun kalder mig sin gulddreng. Men hvis hun synes det var sjovt at udstille mig…. så gør jeg det :-)
Det var en rigtig varm weekend og da de første tusinde mennesker (mindst! :-)) havde stukket fingrene ind for at snakke med mig – trak jeg mig altså tilbage så de ikke kunne nå mig. Men så kunne jeg stå og kigge på dem i stedet for.
Jeg fik en ny ven derinde. Det var da vi skulle ride kvadrille… Der kom jeg til at gå ved siden af Atli. En rigtig sød dreng (ligesom mig). Han havde prøvet det før og kunne lige fortælle mig hvordan man skulle gøre de forskellige ting. For – nej hvor jeg synes musikken var høj og så tillod alle menneskerne sig at klappe af MIG… Jeg spurgte flere gange mit søde menneske om vi ikke skulle skynde os ud – men det synes hun ikke… og igen… så får hun sin vilje 
. Den ene dag da vi skulle ride kvadrille drillede Atli mig. Han FORLOD mig lige som vi skulle til at dreje 2 og 2 ned af langsiden. Det blev jeg altså noget forskrækket. For hvem skulle nu fortælle hvad jeg skulle gøre??? Men mit søde menneske havde heldigvis helt styr på det og det gik fint – og til sidst kom Atli tilbage til mig igen. Sådan en frækkert… Jeg sagde også til ham at det var en dum leg og at han ikke skulle gøre det igen.
Jeg var faktisk inde i den store ring mange gange i løbet af weekenden. Jeg fik nemlig også ærespræmie og så skulle jeg ned og stå rigtig flot foran det store røde hus mens mit søde menneske fik min gave. Mit søde menneske sagde, at jeg havde været den sødeste islandske hingst derinde. Hmmm… ja selvfølgelig
Men nej hvor var det dejligt at komme hjem til min egen fold igen, hvor jeg kan holde øje med hopperne og løbe som det passer mig.
Sommeren har bare været varm…. Mit søde menneske tog mig med til vandet sammen med min veninde Sif og min ven Sorti (i kan godt huske han var med da vi mødte uhyret der var forklædt som skraldebil ikke?). Vi red helt ned til vandet og jeg ved jo at det kan finde på at angribe – så jeg holdte mig lige bag ved Sif. Ikke at jeg var bange men mere hvis der skete noget med hende, så kunne jeg hente hjælp! Lige den dag duftede Sif rigtig dejligt så jeg synes det var lidt hyggeligt at gå bag hende… Men hun snød mig… for uden jeg havde set det var hun gået ud i vandet og jeg var jo gået med – uden at lægge mærke til det…. Men nu jeg var derude, så var det faktisk rigtig dejligt at blive kølet af. Mit søde menneske sagde at jeg godt kunne gå længere ud og pludselig kunne jeg ikke bunde… MEN VED I HVAD??? Uden at vide at jeg faktisk kunne – så begyndte jeg at svømme. Nøøøøj det var fedt…. Mit søde menneske blev vist lidt våd, og hun sagde noget om vand i skoene…. Men nææææ det havde jeg ikke… Sif og Sorti var også ude og bade og vi syntes det var en dejlig tur. Jeg har været i vandet mange gange siden og HAR fået dresseret det til ikke at angribe mig.
Nååå ja for resten – der er også kommet et lille føl her. Et smukt rødbroget hoppeføl. Ja faktisk kunne jeg godt have været far til hende – så smuk er hun. Men det er en hingst fra min hjemø – der også er flyttet til Danmark – der har æren. Han hedder Skrudur fra Litlalandi.
Men til næste år… så skal jeg være far…. Jeg glæder mig til at se nogle af mine små afkom løbe rundt i folden og råbe HEJ FAR – De bliver helt sikkert lige så smukke som mig – og nååå ja også som deres mødre.
Mine hopper er begyndt at komme på en anden græsfold om natten – hvor jeg ikke kan se dem. Så bliver jeg noget ked af det… og det fortæller jeg så mit søde menneske. I starten kom hun bare ud til mig og snakkede, men da jeg blev ved med at være ked af det – så tog hun mig til sidst ind i min dejlige boks. Der står jeg nu hver nat og hygger mig med foder og hø… og venter på at jeg igen kommer ud og kan se mine hopper, når de kommer på den anden fold om morgenen.
Det var lidt nyt fra mig.
Vrinsk fra Brennir fra Holtsmula – nu med svømmefødder…
