Nej hvor der bare sker meget i min verden lige for tiden…. Godt jeg er sådan et roligt gemyt ellers kunne jeg godt gå hen og blive stresset.
I starten af april kom mit søde menneske og striglede mig og Sif rigtig fint. Vi skulle til stævne, sagde hun. Jeg vidste ikke hvad stævne var for noget, men Sif fortalte mig, at det er når en masse mennesker og deres heste samles og skiftes til at ride rundt og rundt og rundt og rundt….. Nogle gange er der nogen som skal ind og ride rundt og rundt én gang til. Det var ikke altid til at vide om man skal det – men det var som regel de gode der skulle… Sif havde prøvet det mange gange og hun sagde, at det var sjovt. Så det var jeg helt sikker på at jeg også synes. Sif har jo nemlig altid ret.
Det var rigtigt!! Det var sjovt at være til stævne. Men også MEGET spændende. For der var mange andre heste som jeg lige skulle sige hej til, og jeg skulle jo også se lidt på omgivelserne. Jeg var åbenbart god – for jeg var inde og ride hele fire gange den dag. Jeg fik også 2 rosetter med hjem. Dem brød jeg mig altså ikke om at få sat fast i mig. Så dem fik mit søde menneske lov til at holde.
Sif fik også en roset med hjem – så vi var rigtig stolte (og meget trætte) da vi skulle hjem igen.
I slutningen af april kom mit søde menneske igen og sagde, at nu skulle vi ud og køre langt. Og jeg skulle køre helt alene – og helt til Herning. Jeg skulle kåringsbekræftes…. sagde hun. Hmmm…. Heller ikke dét danske ord havde jeg helt forstået. Men det gjorde i hvert fald ikke ondt. Jeg blev gjort rigtig flot og fik vasket hale og hove, og var så fin at jeg næsten ikke turde bevæge mig for ikke at blive snavset… Vi kørte og kørte og kørte i laaaaaaang tid. Men endelig var vi fremme. Så blev jeg taget ud og det bedste af det hele var, at jeg så fik lov at gå og græsse. Jeg ved jo godt, at jeg skal passe på græsset. Så jeg spiste det meget forsigtigt 
.
Efter noget tid blev jeg trukket ind i en hal, og så kom der en dame og hun kiggede på mig alle mulige steder og spurgte mit søde menneske om alt muligt. Lige pludselig tog hun fat om mine ædlere dele med en mærkelig tang. Hmmm… Nu er jeg jo en sød og venlig hingst, så jeg gjorde ikke noget. Men hvem bryder sig om det??? Så sagde hun pludselig 5,5. Nej nu må du lige stoppe dame – tænkte jeg…. Jeg har altså kun 2 dernede. Inden jeg så mig om, havde hun taget fat om den anden med den underlige tang og sagde igen: 5,5. Hmmm… tænkte jeg. Hvis ikke mit søde menneske siger noget – så gør jeg heller ikke. Men hvad det skulle gøre godt for? Det ved jeg altså ikke…. Det hele tog måske 10 minutter. Og da vi kom ud – skulle vi bare hjem igen. Det var godt nok ikke meget jeg skulle gøre for at blive kåringsbekræftet. Det var noget nemmere end at være til stævne synes jeg.
Et par dage efter kom mit søde menneske igen og sagde, at nu skulle vi til stævne i Herning – samme sted som jeg blev kåringsbekræftet. Og denne gang skulle Drift med. Hyggeligt… for det var altså en laaang tur. Drift har jeg vist ikke fortalt om. Hun er en smuk sortbrun hoppe, der er rigtig god til at gå til stævne. Det er også mit søde menneske der rider på hende. (men jeg er ganske sikker på at hun bedst kan lide mig!! J). På vejen til Herning fortalte Drift mig, at hun havde været til stævne MANGE gange, så hun vidste lige hvordan man skulle gøre. Jeg fortalte hende, at jeg faktisk også havde været til stævne, og faktisk havde fået 2 rosetter med hjem. Hvilket jeg var meget stolt over. Drift svarede, at hun nok havde vundet omkring 40 rosetter – og så syntes jeg, at vi skulle snakke om noget andet….
Nøøøøj – da vi kom til Herning…. Jeg siger jer… der var fuldt af heste. Alle steder…. Og alle sammen sagde hej til mig! Jeg mente, at jeg skulle svare dem alle sammen – men det mente mit andet søde menneske ikke. (det er ikke hende der rider mig – men ham der sørger for at jeg får vand og foder osv.). Jeg tror ikke helt han var klar over at det jo var til mig – og kun mig – at alle de søde hopper sagde hej. Men i hvert fald, så kom jeg ind og stå i en boks hvor jeg slet ikke kunne se alle de søde piger… øv øv og øv.
Da mit søde menneske tog mig ud og ride om aftenen, måtte jeg jo lige fortælle hende at der va
r en masse jeg lige skulle hilse på og fortælle, at jeg faktisk om formiddagen lige havde fået min bedækningstilladelse med posten. Men ak og ve. Heller ikke hun synes, at jeg skulle gøre det. Hun sagde, at jeg skulle gå ordentligt og slippe biddet. Jeg siger jer… det er altså mange ting man skal koncentrere sig om på én gang.
Jeg var så god om lørdagen, at jeg skulle i en b-finale. Ikke at jeg aner hvad det stod for. Men jeg gætter på at det selvfølgelig betød Brennir-finale. Egentligt lidt sejt ikke?
Puuha – vel hjemme igen – hvor jeg lige kunne slappe af nogle dage før mit søde menneske kom og sagde, at nu skulle vi ud og køre igen. Denne gang skulle vi til hingsteshow – men heldigvis ikke i Herning denne gang. Vi skulle kun køre en times tid. Jeg blev igen gjort rigtig smuk af mit søde menneske. Ikke at det jo tager så lang tid. For jeg er jo smuk i mig selv. Men jeg havde måske nok en enkelt eller to spåner i håret, som hun lige kunne tage ud.
Til hingsteshowet skulle jeg og ca. 20 andre smukke drenge ride frem og tilbage – hver for sig. Så alle kunne se hvor gode og smukke vi var. Det var jo ikke særlig svært. Og menneskerne klappede også af os. Bagefter skulle vi ind og stå på noget græs og forsætte med at se smukke ud. Altså, det kunne jeg jo sagtens klare MENS jeg græssede. Desværre blev jeg bare lidt forstyrret af, at der var nogle der tog billeder (i kan godt huske det jeg fortalte med blitzlys). Og jeg kan altså ikke lide at de sådan forsøger at stjæle min sjæl. Jeg bliver lige forskrækket hver gang de gør det. Men ellers var græsset rigtig fint – og der kom også mange mennesker hen og klappede mig og synes jeg var en smuksak!
Det var nyt for denne gang.
Vrinsk fra Brennir fra Holtsmula
