Indlæg skrevet af Dorte Sepstrup
At lære
Jeg beslutter at tage til kåring
Der er mange ting, der skal læres, når man har islandske heste. Udtalen af alle de flotte hestenavne, hingste, stutterier på Island, ja, der er mange ting, der skal læres, når man er en videnbegærlig person. En ting der stod på min indre ”to do liste”, var at komme til en kåring. Min hoppe, Dama fra Langhusum, står på Wallebogaard. Lone som ejer Wallebogaard, har en skøn hingst, Svalur fra Dalur, som jeg ved allerførste besøg, forelskede mig i. Svalur er helt særlig – smuk og dejlig at være sammen med. Jeg har fulgt med i hans træning hos Hans Christian Løwe i Jylland. Og det var derfor en selvfølge, at jeg tog til Herning for at se hans kåring.
Afgang til den 30. april 2009
Det kan gøres billigt
Torsdag morgen den 30. april kørte jeg afsted fra Holbæk. 3 timer senere trillede bilen ind på parkeringspladsen foran Herning Hotel. Jeg kan i øvrigt anbefale at undersøge overnatningsmulighederne. F. eks. Herning Vandrehjem: tilbyder værelser der er væsentlig billigere. Alle værelserne er med eget bad og nyistandsatte. Der serveres en lækker morgenmad, og hvis man er flere afsted, kan man få værelser med plads til fx 4 personer. Vælges denne form bliver prisen selvfølgelig væsentlig billigere. Regn med ca. 650,-/4 personers værelse/nat.
Fremme på skuepladsen
Efter lidt guiden fandt jeg pladsen
Efter indkvarteringen kørte jeg over til skuepladsen. Efter en guiden over telefonen, fandt jeg frem til den rette port, hvor Lone stod og viftede med armene så jeg kunne finde hende i mylderet af mennesker og heste. Så mange smukke heste samlet på samme sted.
Smukke heste
Et mylder af flotte heste
Hingstene stod tæt
Langt de fleste heste står, og kigger ud over kanten af deres små bokse. Der er mange vrinsk. Man kan vel sige, at der blev ”piftet” efter hopperne, når de kom gående forbi en hingst. Lyden af en hingst der ”pifter” er temmelig høj fandt jeg ud af. Svalur piftede en del, mens vi ordnede ham og gav mig forbigående tinitus.
Der strigles og vaskes
Hestene tog det hele i stiv arm
Det der med at ordne og klargøre hestene er en videnskab. Hestene står blanke og smukke og med manen delt i 2. Sikken en forberedelse. Nogen heste får skiftet sko. Alle står de pænt og roligt i larmen, mens der arbejdes med dem.
Hesten som Jón står med, hedder Virkun fra Bakkagerdi
Jeg er sikker på, at Louise som gjorde Svalur i stand, ikke synes, det var særligt fedt, at han er broget. Det hvide skulle være helt hvidt. Men arbejdet blev gjort til UG og Svalur stod skinnende (han fik lige en gang babyolie, inden han skulle ind til bygningsbedømmelsen).
Louise havde travlt med Svalur
Der måles
Jeg så den største skydelære
Til min undren så jeg en hest, der blev målt med en skydelære. Målene kommer til at stå i den kåringsbeskrivelse, som hesten får bagefter. Hovene bliver målt, skuldre o.a. Jeg fik at vide, at disse mål bruger man, når man skal finde den helt rigtige hingst til hoppen.
Hove der bliver målt.
Inden hestene kan bygningsbedømmes og bedømmes for rideegenskaber, skal de til dyrlægetjek.
Fredag
En ny dag på skuepladsen
Fredag blev Svalur bygningsbedømt om formiddagen. Med en bedømmelse på 8.24 fra sidste år, var det spændende, hvad dette års bedømmelse ville blive. Med ondt i maven og svedige hænder så vi på Svalur, der blev vist frem at Hans Christian og en af hans hjælpere. Jeg har set hunde blive stilt pænt, når de er til konkurrencer, men vidste ikke at det gjorde man også med heste. Der blev rykket rundt på Svalurs hove, så han stod så præsentabelt som muligt. At stå stille som 4 års hingst, det er da meget at forlange. Men Svalur klarede det med stil. Ventetiden, inden karakterne blev annonceret over højtalerne, var lang. Et bedre resultat end sidste bygningsbedømmelse: 8.26. En meget tilfreds Lone stod og kiggede på sin hest.
Mere ventetid
Pommesfritter, øl og solskin
Ventetiden blev brugt på at få spist lidt. På skuepladsen er det muligt at købe mad. Jeg vil anbefale, at man tager egen mad med, hvis man bliver træt af friturestegt mad. Men i en fart, er det rart at kunne købe noget at spise. Drikkevarerne er dejlig kolde, så det er at foretrække frem for en lunken øl fra bagagerummet. Vi gik over på tribunen for at se de ridebedømmelser, der var i gang. 10 banelængder har rytterne til at vise, hvad hestene kan. Solen skinnede, mens vi sad der og nød synet af de smukke isheste. Livet er herligt!
Nu er det nu
Endelig bliver det Svalurs tur
Hvis jeg havde en knude i maven, da Svalur skulle bygningsbedømmes, så er det ingenting i forhold til den, der er vokset frem i maven nu. Telelinsen er sat på kameraet. Videokameraet er klar (det står Lones mand med). Lone gør ikke så meget, andet end at se temmelig bleg ud. Svalur kommer tøltene ind. Wauww – tænker jeg. Jeg har ikke set ham blive redet før. Han er jo blot 4 år og kun redet ganske lidt før han blev sendt i træning. Men her kommer en hest, der bare er så smuk. På trods af min ringe viden om ridning af den islandske hest, så kan jeg godt se, når det er godt: ingen taktfejl, et godt løft og en hest der ikke stiver sig.
Med bølgende hale
Derfor forelskede jeg mig i den islandske hest
Svalur flyver hen over banen med bølgende hale. Hans Christian sidder roligt. Samarbejdet er perfekt. Ingen hale der slår som tegn på modstand fra Svalurs side, ikke noget hoved der ryster af utilfredshed. Det lader til, at både rytter og hest nyder det. Hans Christian får sat Svalur i en flot pas på trods af hans blot 4 år. Folk klapper spontant af den flotte pas. Her står jeg og kigger, og forstår, hvorfor jeg forelskede mig i den islandske hest. Med en tåre i øjenkrogen (som nu mens jeg skriver dette) fortsætter jeg med at tage billeder.
Hans Christian og Svalur fra Dalur
Mere ventetid
Hvor bliver karakterne af?
Endnu engang venter vi på resultaterne, som ikke bliver annonceret. Lone må gå op i dommervognen for at bede om dem. Jeg ved ikke, om de havde glemt dem i farten. Svalurs bedækningstilladelse er hjemme. Karakterne er ok, men mange mener, at dommerne dette år er fedtet med karakterne. Svalur skal fremvises igen om søndagen. Denne gang er det sammen med andre hingste. Desværre blev jeg nødt til at køre hjem lørdag, da sønnen havde fødselsdag. Her lykkedes det Hans Christian at få bedømmelsen for rid op.
Tilbage på hotellet
Dejlig mad, hygge og godt selskab
Lones søster var kommet for at se kåringen, så nu bestod heppekoret af 4 personer. Sulten havde meldt sig, og det var slut med friturestegt mad til os alle. Hotellet har en dejlig restaurant, hvor de serverer dansk kromad. Portionerne er store og priserne ok. Vi hygger os med maden, snakker og nyder at sidde ned. Benene er godt slidte af at stå og gå en hel dag, men det er det hele værd. Jeg går over på værelset for at tage en lur, men vågner først dagen efter. Efter morgenmaden sætter jeg mig ind i bilen igen, og kører mod Holbæk.
Efterskrift: Svalur fra Dalur bliver kåret som 4 års fløjhingst.
Den 17. maj var jeg ude og ride på Svalur. Lone red bag mig på hendes nyeste hest, Klaki. Da Lone råber til mig, og spørger mig, hvordan det går, så har jeg meget svært ved at svare. Igen har jeg tårer i øjnene og en kæmpe klump i halsen. At få lov til at ride på så smuk og god hest, det var nok den største oplevelse til hest, jeg har haft.
