Indlæg skrevet af Cand. Agro. Louise Mølbak.
For meget sukker
Giver fejlgæring og produktion af mælkesyre.
Forfangenhed er en lidelse, vi ser hos vores heste, som følge af mange forskellige årsager. Fodringen er nok den, der er skyld i de fleste tilfælde. I dette indlæg vil jeg komme ind på fodringens betydning ved forebyggelse af forfangenheden. Inden for fodringen skyldes forfangenheden ofte store mængder græs eller korn og derved for meget sukker. Herved overskrides mave og tyndtarmskapaciteten og sukkeren kommer ned i stortarmen, hvor den forvolder fejlgæring og produktion af mælkesyre. Herved vil pH falde i stortarmen, og der vil komme et surt miljø, som vil dræbe mikroorganismerne, og kan medfører forfangenhed, i andre tilfælde kolik eller diarré.
Ubalance i fordøjelsessytemet
Lav en god foderplan
Forfangenhed stammer altså ofte fra ubalance i fordøjelsessystemet. Af denne baggrund er det vigtigt at have en stabil balance i hestens stortarmsfunktion. For at oprette en god balance skal vi tænke på, hvordan hesten fra naturens side er indrettet, nemlig til at spise en masse nænsomt græs. Denne struktur og næringsstofsammensætning skal vi bibeholde i vores daglige foderplan året rundt.
Fodermidler
Græs, hø og wrap er de vigtigste
Valg af fodermidler og priotering af disse er en vigtig rolle. Fodring med græs, hø eller wrap er altid det vigtigste i en foderplan. Dernæst kommer tilskud af mineraler og vitaminer. Til sidst kan vi så se på, om hesten har behov for ekstra energi og næringsstoffer i form af krybbefoder. Det kan f.eks. være heste som rides, køres eller på anden måde arbejdes med, det kan være drægtige hopper, diegivende hopper eller ungheste.
Tørret græs i form af wrap – en af vores vigtige fodermidler i dagens Danmark
God kvalitet vigtig
Få et tørstof på over 50% på din wrap
Hvis vi wrapper vores græs er det vigtigt at vi får en god kvalitet og et tørstof på over 50% for at forbygge forfangenheden. Er skaden allerede sket, kan det være en fordel at bruge hø, da det ofte har et mindre indhold af kulhydrat.
Gamle traditioner
Sørg for tyggetid når du planlægger din fodring
Her i Danmark har vi en gammel tradition for at fodre med havre eller byg. Disse to kornarter har et højt indhold af sukker og stivelse og en lav tyggetid. Vi ønsker, at fodermidlerne giver en høj tyggetid. Når hesten tygger produceres spyt, hvor der er base og enzymer i.
Den traditionelle havre skal tildeles med måde
Basen er vigtig for hestens fordøjelse, da den bruges til at neutralisere mavesyren og bidrager med fordøjelse af næringsstofferne. Sukker og stivelsen giver ubalance i fordøjelsen. Vil vi give hesten et ekstra tilskud i form af korn er det en god ide at blande det med strukturrigt foder, f.eks. lucerne eller roepiller. Vi kan også vælge at tildele ekstra energi udelukkende i form af strukturrigt krybbefoder. Lucernen giver struktur, energi og protein tilskud. Roepillerne skal tildeles i opløst form og indeholder energi, men ingen stivelse. Ved disse to fodermidler danner hesten en masse spyt samtidig med en lavere passagehastighed, foderet er længere til i stortarmen og mikroorganismer i stortarmen er i balance med foderet. I krybben kan der også med fordel tildeles gulerødder, for at give tyggetiden.
Tilvænning
Undgå bratte foderskift
Ved foderskift er det vigtigt at give mikroorganismerne i hestens fordøjelsessystem 2-3 ugers tilvænning til det nye foder. Mikroorganismerne i stortarmen former sig efter foderets sammensætning, og har vi et brat foderskift, får vi ubalance i stortarmen og større risiko for forfangenhed. Det er specielt ved de store foderskift, f.eks. når vi går fra vinterfodringen til sommergræsning at vi skal gøre det over en længere periode.
Græs – den store synder
Langsom overgang fra vinterfoder til sommerfoder
Når hesten skal vænne sig til det nye forårsgræs skal det gøres meget varsomt. I starten skal hesten sættes på græs i kort tid og hovedsageligt spise vinterfoderet. I en periode over ca. 3 uger kan der tildeles mere græs og mindre vinterfoder. Det er i øvrigt altid en god ide at have noget af foderet fra vinterfoderplanen med over i sommerfoderplanen.
Overvægtige heste
Nedsæt ædehastigheden ved at bruge fx. roepiller
Roepiller – skal opløses før brug - og kan med fordel bruges som supplement i foderplanen
Når hesten er overvægtig, har den større risiko for forfangenhed, og det kan være et problem at holde hesten nede i huld specielt om sommeren. Græsset er i disse tilfælde simpelthen for godt. For at nedsætte ædehastigheden, kan vi tildele strukturrigt foder lige inden hesten sættes på græs, det kan f.eks. være roepiller. Derved vil hesten have en mæthedsfornemmelse, så den ikke sluger græsset på samme måde.
Dødbidt græs
Giver stresset græs med højere fruktan indhold
Når vi ser på græsmarken, skal vi passe på, at den ikke bliver dødbidt, dvs. hestene får lov at bide for langt ned, i 1-2 cm´s højde. Når græsset er stresset, vil det producere en højere mængde fruktan, som kan medføre forfangenhed. Ved stribeafgræsning skal vi holde godt øje med dødbidt græs, som er på vej op igen. Derfor kan stor eller lille foldsystem anbefales. Fruktan indholdet i græsset er også afhængig af temperaturforskelle i løbet af døgnet, jo højere temperaturforskelle desto højere fruktan indhold og større risiko for forfangenhed.
Stabilt huld
Hold din hest i moderat stabilt huld
Humlen i forebyggelsen af forfangenhed ligger altså i at holde hesten i moderat stabilt huld, tildele hesten strukturrigt foder med næringsstofsammensætning ud fra hestens behov, at undgå foderskift og store mængder let fordøjelige kulhydrater samt have en fornuftig græsstrategi.
